Hos os har vi samlet ekspertise indenfor tandregulering, kæbevækst og behandling af børn og voksne. Anders Niklason er uddannet Specialtandlæge i Tandregulering fra Københavns Universitet, eller ortodonti som det også kaldes, hvilket er en videregående universitetsuddannelse på tre år oveni den femårige universitetsuddannelse til tandlæge. Derudover kræver specialet mindst to års virke som almindelig tandlæge. Anders Niklason har mange års erfaring med sit speciale og behandling af særligt krævende patientforløb af børn og voksne og er desuden tilknyttet Rigshospitalets Afdeling for Kæbekirurgi og herunder Odontologisk Videncenter.
Vores kæbekirurger, ligeledes med stor erfaring inden for området kæbevækst, kæbeled, bidfunktion og muskulære lidelser står til rådighed som en del af vores interdisciplinære samarbejde.
Her på klinikken arbejder vi tæt sammen i et veletableret team med erfarne assistenter som har en gedigen videreuddannelse, viden og erfaring inden for vores særligt specialiserede område, og vi vil gøre vores yderste for, at du får den bedste oplevelse og resultat af behandlingen i vores klinik.