Tilskud til tandregulering

Er du medlem af Sygeforsikringen ”danmark”, får du tilskud til tandregulering, uanset hvilken gruppe du er i. Sygeforsikringen ”danmark” dækker alt fra indledende undersøgelser til reparation af tandbøjler og røntgenoptagelser. Du kan se, hvad ”danmark” giver i tilskud til din tandreguleringsbehandling her.

Tandreguleringsbehandlinger, som foretages i samarbejde med Regionstandplejen eller kæbekirurgiske afdelinger, dækkes som hovedregel af regionen.

Kommunerne yder som oftest tilskud til tandregulering for de 16-17-årige, hvis der er et behandlingsbehov, som er beskrevet i bekendtgørelsen om tandpleje.

Hør mere om dine muligheder
Der kan være flere forskellige problemer, som er årsag til tandstillingsfejl, og derfor er der også flere behandlingsmuligheder. Mulighederne for tilskud til tandretning afhænger dermed af, hvor omfattende dine skader er, og hvilken behandling du har behov for at få lavet.

Har du spørgsmål vedrørende dine muligheder for tilskud til tandregulering, er du altid velkommen til at kontakte en af vores specialtandlæger nær dig. Du finder kontaktoplysninger på alle vores specialtandlæger nedenfor.