Tandregulering Vejle

Kontaktoplysninger

 

Specialtandlæge
phd Jens Kragskov
Worsaaesgade 10
7110 Vejle
jens@tandreguleringshuset.dk
75 83 96 77
http://www.jkragskov.dk

 

Mere om tandregulering Vejle

Tandregulering kan foretages hele livet igennem, og derfor tilbyder vi det til både børn, unge og voksne. Hos os kan du få almindelig tandregulering samt behandling af kosmetisk karakter, da vi ved, hvor vigtigt et flot smil kan være for dit velvære. Vi anbefaler, at du bliver behandlet så tidligt som muligt, så du ikke plages af smerter eller spændinger. Derudover vil du også få et bedre resultat, hvis du starter behandlingen i en tidlig alder. Hos børn har vi mulighed for at benytte deres vækst, og det er en stor fordel. Herved går tandreguleringen hurtigere, og risikoen for gener senere i livet mindskes. Er du allerede oppe i alderen, kan du stadig få reguleret dine tænder, og opnå et flot og sundt resultat.

Almindelige årsager til tandregulering

Der findes flere årsager til, hvorfor en tandregulering kan være det rette valg. Det kan f.eks. være ved skævhed i kæberne, tandvandringer, stort overbid eller afvigelser i tandstillingen, hvilket kan give funktionsforstyrrelser i kæben og anledning til hovedpine og smerter i kæbeled eller tænder. Uanset grunden til dit ønske om tandregulering, er vi her for at finde en behandling, som passer til lige netop dig og dine behov.

Dine bøjlemuligheder

De fleste tandreguleringer udføres med fastsiddende bøjler af stål – det gælder børn såvel som voksne. Disse placeres på tændernes yderside og kendes som togskinner eller brackets. Stålbøjlerne er de bedste bøjler i forhold til styrke og holdbarhed. For de voksne og de ældre unge kan der dog ofte være et ønske om en mindre synlig bøjle. I sådan en situation tilbyder vi også tandfarvede bøjler, som er mindre iøjnefaldende. En anden mindre synlig mulighed er en indvendig bøjle, som placeres på tænderens inderside. Et tredje alternativ er Invisalign, som er en usynlig tandbøjle. Invisalign er en usynlig tandreguleringsskinne fremstillet i stærkt plastmateriale. Bøjlen skal bruges hele tiden, men er mulig at tage ud, når du skal spise eller børste tænder. Hver anden uge indsætter du en ny skinne, og på den måde rettes tænderne en lille smule hver gang. Invisalign er en nem og effektiv behandlingsform, som du til en vis grad selv er med til at styre.